Er du på rette kurs?

Styr på GPS’en

Når du kigger på din hverdag, føles det så som en behagelig tur med tilpasse udfordringer?

Eller føles det som om du sejler afsted uden at vide, om du er på den rigtige rute?

Så kan det være, du skal tage et kig på dine værdier. De fungerer nemlig som dit kompas – de guider din retning, beslutninger og handlinger, så du ikke kommer ud af kurs.

De er med til at definere, hvad der er vigtigt for os som menneske, og hvad vi står for. Og det kan være alt fra ordentlighed, respekt og ansvar til sundhed, kreativitet og samarbejde.

De er som vores indre GPS – og det er, som bekendt, meget lettere at finde vej, når GPS’en fungerer.

Jeg arbejder med værdier – både i individuelle forløb og i virksomhedssamarbejder– fordi jeg ved, at når vi lever og arbejder i tråd med vores værdier, skaber vi bedre trivsel, stærkere relationer og en mere bæredygtig hverdag.

Når vi som virksomheder arbejder bevidst med værdierne, skaber det retning, sammenhæng og en stærkere kultur. Værdier skal leves i hverdagen, hvor de styrker samarbejde, beslutninger og arbejdsglæde. For når hele virksomheden handler i tråd med værdisættet, bliver det lettere at navigere i en kompleks verden, tiltrække de rette medarbejdere og skabe en arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd.

Er du på rette kurs?

Find værdierne

Når vi er bevidste om vores værdier, kan vi træffe beslutninger, der stemmer overens med, hvem vi virkelig er, og hvad vi ønsker at opnå.

Det giver os en stærk indre drivkraft og gør os mere motiverede og engagerede og det tilfører mening i vores liv. Og så hjælper det os med at prioritere tid og energi på de ting, der virkelig betyder noget for os. Så vi lever i overensstemmelse med det menneske, vi ønsker at være.

Værdiarbejdet

Arbejdet med værdier starter med at identificere dem. Tag et skridt tilbage og reflekter over, hvad der virkelig betyder noget for dig. Hvilke kvaliteter vil du gerne udtrykke i dit liv? Hvilke principper vil du bygge dit arbejde og dine relationer på? Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan du begynde med at spørge dig selv: Hvad ville min ideelle version af mig gøre i denne situation? Det er egentlig ikke så kompliceret, men det kræver, at vi giver os selv tid til at reflektere.

Hvis du fx. værdsætter ærlighed og nærvær i dine relationer, men undgår svære samtaler eller giver overfladiske svar, kan det være værd at overveje, om du lever i overensstemmelse med dine værdier. Måske betyder det, at du skal have sagt noget, der er svært, eller at du skal træne at lytte med oprigtig interesse i stedet for at tænke på dit næste svar. Relationer trives bedst, når vi tør være autentiske og kan slappe af i hinandens selskab med oprigtig interesse.

Hvis du har balance og mentalt overskud som en værdi, men alligevel siger ja til for mange opgaver, så spørg dig selv, om det er i tråd med dine værdier. Måske betyder det, at du skal træne at sætte grænser, sige nej en gang imellem og acceptere, at du ikke kan (eller bør) løse alting selv. Din værdi er ikke målt i, hvor meget du kan presse ind i kalenderen, men i hvordan du har det undervejs. Hvis du derimod kan finde en balance, hvor du arbejder effektivt, og samtidig tager dig tid til at pleje dit mentale helbred, vil du opleve højere trivsel og bedre modstandskraft over for pres.

Når vi glemmer vores værdier

Når vi glemmer eller ignorerer vores værdier (og der sker for os alle sammen indimellem) kan det føre til disharmoni og mistrivsel.

Det skaber en indre konflikt, som vi måske ikke umiddelbart er bevidste om, men som kan vise sig som stress, lavt energiniveau eller en følelse af at være “afkoblet” fra os selv og vi kan vise verden et billede af os, som ikke er repræsentativt for den vi er inderst inde.

Det kan føles som at svømme mod strømmen – du kan gøre det i et stykke tid, men det kræver meget energi, og du bliver hurtigere udmattet.

Når vi lever i modstrid med vores værdier, også for en kort bemærkning, kræver det uhensigtsmæssig meget energi.

Når vi lever i overensstemmelse med vores værdisæt, giver det os mening og vi mærker, vi har betydning.

Husk dit værdicheck

Vores værdier kan ændre sig over tid – det kan være i takt med ændringer i vores liv, karriere eller personlige udvikling. Derfor er det vigtigt at checke ind med sig selv en gang imellem og vurdere, om de værdier, vi levede efter for et år siden, stadig er de samme i dag.

Det er ligesom at checke gps’en når du er på tur, så du sikrer, at du er på rette kurs og ikke ender et helt andet sted, end du ønsker. Små justeringer gør en stor forskel.

Når vi handler MOD vores værdier

Vi kan beslutte os for at handle mod vores værdier i en periode, hvis det fx giver os mulighed for at lære eller udvikle os på en dybere måde eller hvis det tjener til en større langsigtet gevinst eller erfaring.

Men det føles kun ok, hvis det er et bevidst valg. Og ikke for længe eller for meget, for det kan hurtigt komme til at føles som at sejle i modvind med et sejl, der er sat forkert – du kan stadig bevæge dig fremad, men det kræver unødigt meget energi, og på et tidspunkt begynder det at føles frustrerende og begrænsende.

Er du på rette kurs?

Næste skridt…

Værdierne er kompasset, der guider os mod et liv med større mening og tilfredshed. Når vi er bevidste om, hvad der betyder mest for os, og når vi handler i tråd med vores værdier, kan vi opnå større balance, trivsel og tilfredshed. Det kræver en bevidst indsats og en løbende refleksion, men belønningen er et liv, der føles mere autentisk og i harmoni med den, vi er.

Hvis du føler, at du har brug for et værdicheck, eller hvis du ønsker hjælp til at skabe mere balance i en travl hverdag, det kan både være som leder eller medarbejder, kan jeg hjælpe dig med at tage de næste skridt.

Jeg giver dig et afsæt til at udforske og arbejde med dine værdier og prioriteter og til at finde veje til at leve et liv, der er endnu mere meningsfuldt for dig. Jeg trækker på forskellige med metoder, som fx ACT og The Human Element, som jeg sætter i spil alt efter relevans. Du kan læse mere om min tilgang og tilbud her:

Så hvad siger du? Skal jeg hjælpe dig med at tage det første skridt mod et mere afbalanceret og værdibaseret liv? Så skriv til mig herunder, jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie

Skriv til mig