Jordbærkage

Jordbærkage

Jordbærkagen her kræver lidt forberedelsestid fordi, den består af flere elementer. Den er til gengæld al arbejdet værd, for den smager helt fantastisk.

Jordbærkagen er fri for tilsat sukker. Jeg har brugt sukrin gold, sukrin melis og lidt kokossukker som erstatning for at undgå bismag fra sukrin-produkterne.

Dadelmarcipan og chokolade kan udelades, hvis du vil spare tid og energi og også spare på det naturlige sukkerindhold, der er i dadlerne. Men skal det være luksus, så vil jeg helt klart anbefale dig at have det med. Den smager VIRKELIG godt!

Mandelbund

  • 200 gram mandler
  • 50 gram Sukrin Gold
  • 3 æg
  • 50 gram kokossukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gram mørk chokolade
  1. Blend mandler, æg kokossukker og sukrin gold og bagepulver til en lind masse. Lad der være lidt bid i, hvis du ønsker det.
  2. Fordel i smurt springform (max 24 cm) eller anden form.
  3. Bag 30 min. ved 175 grader på nederste rille i ovnen.
  4. Hak chokoladen fint og kom den ovenpå kagen, når du tager den ud af ovnen, så den smelter udover. Stil evt. kagen ind igen et par minutter på eftervarmen, så chokoladen smelter helt og fordel den udover kagen med en dejskraber.
  5. Køl af så chokoladen stivner og læg evt. i fryseren, hvis du skal være i god tid.

Dadelmarcipancreme

  • 50 gram smuttede mandler
  • 30 gram udstenede medjool dadler
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Lidt vand
  1. Blend det hele og tilsæt vand til det er en smørbar masse.
  2. Fordel det udover kagen

Mascarponecreme

  • 2,5 dl fløde
  • 2 spsk. sukrin melis
  • Revet skal og saft fra 1 citron
  • 200 gram Mascarpone

Hæld alle ingredienserne i en skål og pisk det langsomt sammen til cremen tykner, vær opmærksom på, at cremen sætter sig hurtigt pga. citronen.

Smør mandelbunden med mascarpone creme og stil tilbage på køl.

Jordbær og pynt

  • Klargør en bakke jordbær og fordel dem på toppen af kagen
  • Pynt med mynte

Velbekomme!

BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
Mmarie@bedrelivskvalitet.dk