Kødsauce med kylling og grøntsager

Kødsauce med kylling og grøntsager

Er du, dine børn eller børnebørn glad for den klassiske kødsauce og vil du gerne skære ned på forbruget af oksekød, så erstat det med hakket kylling og tilsæt alle de grøntsager, du kan komme afsted med!

Lige denne udgave af hverdagsfavoritten, blev til fordi det yngste barnebarn kom til overnatning. Da jeg vidste, datter og svigersøn kom forbi dagen efter, lavede jeg en stor portion. Så var aftensmaden også dækket ind de efterfølgende dage. Det er derfor en stor portion, du finder opskrift på her.

Jeg brugte glutenfri bønnepasta som tilbehør.

Du skal bruge

  • 1,5 kg hakket kylling
  • 2 rødløg
  • 2-4 hvidløg
  • 2 squash
  • 1 stor bakke champignon
  • 2 dåser tomatsauce
  • En god mængde himalayasalt
  • 1 tsk Herbamare bouillon
  • Ca. 1 dl fløde, jeg bruger laktosefri
  • Glutenfri bønnepasta, svarende til ½ håndfuld pr. person, hvis du er obs på dit indtag af stivelse.

Sådan gør du

  • Hak og snit, løg og grønt
  • Svits løg og hvidløg i en stor gryde
  • Tilsæt hakket kylling og tilsæt derefter grøntsagerne
  • Tilsæt hakkede tomater og bouillon og til sidst fløde og godt med salt
  • Tilsæt evt. chili eller andre krydderier, det fravalgte jeg i denne omgang for at sikre, det gled ned hos barnebarnet – og det gjorde det.
  • Lad det simre

Kog pasta og server – gerne med masser af parmesanost!

Kylling

Er en god kilde til protein med et indhold på ca. 22 gram pr. 100 gram

Protein er en vigtig byggesten for vores krop.

Vi har protein i alle vores celler og indtag af protein hjælper til ro i kroppen og længere mæthed – og på den måde nedsættes vores trang til de hurtigt optagelige kulhydrater som hvidt brød og sukker.

Spis derfor gerne ekstra kødsauce og spar på pastaen.

Champignon

Mætter godt og hjælper til at styrke vores immunforsvar.

Squash

Indeholder bl.a. A og C vitamin, som styrker dine øjne og dit immunforsvar.

BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
Mmarie@bedrelivskvalitet.dk