Kort om min Baggrund og Erfaring
Jeg hedder Marie Falkenberg og jeg driver Bedre Livskvalitet. Jeg har en passion for at hjælpe både individer og organisationer med at opnå øget trivsel, udvikling og bæredygtig fremgang. Min tilgang bygger på en kombination af viden og erfaring indenfor ledelse, coaching, psykologi og sundhed – og en stor interesse for, hvordan vi bedst udnytter vores potentiale i arbejdslivet.
Som certificeret coach, LHEP, stresscoach, hypnoterapeut og kostvejleder har jeg arbejdet med både private og virksomheder i flere år. Jeg er passioneret omkring at hjælpe mennesker og virksomhede med at finde deres egne svar på, hvordan de kan skabe en balanceret og meningsfuld hverdag, hvor både fysisk og mental sundhed spiller en central rolle.
Virksomhedshjælp og Rådgivning
Jeg hjælper virksomheder med at afdække trivsel og stressniveauer blandt medarbejderne og tilbyder rådgivning samt udarbejdelse af tilpasset materiale og handlingsplaner for at forbedre arbejdsforholdene. Jeg arbejder med at identificere styrker, skabe bevidsthed om udfordringer og finde konkrete løsninger, der kan føre til langsigtede forbedringer.
Jeg tilbyder også workshops og udviklingsforløb for ledere og teams, som fokuserer på at skabe et sundt arbejdsmiljø og styrke samarbejdet.
Derudover tilbyder jeg støtte til HR-afdelinger ved at give tilbagemeldinger på personprofiler og bistå med at forstå og implementere udviklingsplaner, som kan fremme medarbejdernes trivsel og performance.
Mit fokus er altid på at skabe et miljø, hvor både individuelle og organisatoriske mål kan opnås gennem bæredygtige og målrettede tiltag.
Sund Livsstil
Som certificeret kostvejleder, stresscoach og hypnoterapeut tilbyder jeg individuel vejledning til både private og virksomheder, der ønsker at forbedre deres fysiske og mentale sundhed. Jeg arbejder med at skabe en personlig tilgang til kost, coaching og stresshåndtering, der er tilpasset den enkeltes behov og mål.
Jeg tilbyder kostanalyser for at vurdere de nuværende kostvaner og identificere områder, hvor der kan optimeres for bedre sundhed. Baseret på analysen skaber jeg en tilpasset kostplan, der understøtter dine specifikke mål – om det er at øge energi, forbedre koncentration eller opnå vægttab. Målet er at finde en kostbalance, der er realistisk og bæredygtig på lang sigt, og som både fremmer fysisk og mental velvære.
Gennem coaching og stresshåndteringsteknikker hjælper jeg med at identificere og håndtere stressorer, så du kan opnå balance i hverdagen. Hypnoterapi kan også anvendes til at ændre uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre, som kan hæmme din sundhed og trivsel.
Mit fokus er på at skabe bæredygtige forandringer, der fremmer et bedre liv – både fysisk og mentalt.
Læs mere om mine ydelser til private her>>
Værdier og metoder
Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus. Jeg tror på, at trivsel på arbejdspladsen og personlig udvikling opnås bedst, når vi arbejder med de rette metoder, bygger på individuelle styrker og skaber bæredygtige løsninger.
Mine metoder er baseret på videnskabeligt dokumenterede værktøjer som ACT (Acceptance and Commitment Therapy), metakognitiv stress coaching, TT38 Styrkeprofil og The Human Element.
Værktøjerne hjælper med at skabe indsigt, forståelse og konkrete løsninger, der kan gavne både den enkelte og hele organisationen.
Samarbejder og Netværk
Jeg samarbejder med Makio som rådgiver indenfor Outplacement, og jeg er associeret partner i LeaderHubs, der er distributør af The Human Element i Danmark. Det giver mig adgang til et stærkt netværk af eksperter og metoder, som
kan hjælpe organisationer med at udvikle en sund arbejdsplads, fremme lederskab og styrke samarbejde og trivsel.
Erfaring og Fokus på Trivsel
Jeg har stor erfaring med at hjælpe både ledere og medarbejdere i virksomheder med at skabe en kultur, der fremmer samarbejde, motivation og trivsel. Jeg tror på, at den største succes opstår, når mennesker trives – både fysisk
og mentalt.
Kontakt mig
Er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din organisation, er du altid velkommen til at tage kontakt. Jeg ser frem til at høre om dine udfordringer og muligheder!
Du kan se mit fulde resume på min LinkedIn Profil