Rabarberkage

Rabarberkage

Det er rabarbersæson og jeg har tryllet en rabarberkage frem. Som du måske har opdaget, så går jeg, så vidt muligt, efter den nemme løsning. Jeg bruger meget tid i køkkenet, fordi jeg elsker mad og fordi jeg godt kan lide, at sundt også er super lækkert og lavet af gode råvarer.

Derfor vil jeg gerne have nogle enkle nærende klassikere, jeg hurtigt kan lave til både hverdag og fest. Rabarberkagen er en af dem. Det er sådan en, der med god samvittighed kan stå i køleskabet og så er der lige lidt lækkert til dessert eller til kaffen, hvis det skulle være.

Den er lavet på mandelmel og med masser af æg, så der er godt med protein og gode næringsstoffer i. Sukker er som altid skiftet ud med et alternativ, her er det Sukrin Gold og Sukrin Melis så den ikke påvirker blodsukkeret.

Bemærk, der er 3 step i opskriften:

  • Rabarberne
  • Kagen
  • Pynt

Rabarbertopping:

  • 400 gram rabarber
  • 4 spsk Sukrin Gold
  • ½ tsk vaniljepulver
  • Rengør og klip rabarberne i 1,5-2 cm lange stykker. Bland med sukker og vanilje og læg i et smurt ovnfast fad eller på bagepapir og bag ved 180 grader i 20 min.
  • Afkøl rabarberne.
  • Når du lægger det i et fad, samler saften sig og den kan du hælde fra og fortynde med vand og drikke som saftevand.

Kagen

  • 120 g mandelmel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 100 sukrin gold
  • 50 gram kokosolie
  • 5 æg
  • 1 lille nip himalayasalt
  • 2 tsk bagepulver

Pisk alle ingredienserne til kagen sammen og hæld i en smurt form. Jeg har brugt en kvadratisk form på 20×20 cm.

Læg de afkølede rabarberstykker i dejen i et mønster, der lige passer dig, tryk nogle af dem godt ned i dejen.

Bag ved 180 grader i 45 min.

Pynt

  • Sukrin melis
  • Mynteblade eller spiselige blomster, fx. geranium/storkenæb.

Afkøl kagen og drys med sukrin melis og pynt med mynteblade eller spiselige blomster.

Velbekomme!

BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
Mmarie@bedrelivskvalitet.dk