Rejer i Saganaki
Da vi var på Santorini, opdagede jeg en livret, jeg ikke havde mødt før. Rejer i Saganaki. Jeg har tilføjet lidt flere grøntsager til retten og lidt mere styrke og det er den kun blevet bedre af. Som tilbehør, har jeg ristet en halv basisbolle og smurt den med timianpesto.
Lækkert, sundt og langtidsmættende!
Til 4 personer skal du bruge
- 400 gram tigerrejer
- 4 fed hvidløg
- Frisk timan
- 1 bundt forårsløg
- 1 rødløg
- 1 gul peber
- 1 squash
- 500 gram hakkede tomater
- Paprika
- Chili
- 1 tsk Herbamare bouillon
- 100 gram fetaost
Tilberedning
Rens rejerne ved at fjerne skal og den sorte streng. Svits ved svag varme i en god olivenolie på panden sammen med snittet hvidløg, hakket forårsløg, 1 tsk himalayasalt og lidt frisk timian.
- Tøm panden i et ildfast fad.
- Skær peberfrugt og squash i tern og svits kort på panden, ligeledes i olivenolie sammen med timian og løg og forårsløg.
- Tilsæt de hakkede tomater og krydr med paprika, chili og timian.
- Tilsæt 1 tsk Herbamare bouillon og hæld det hele over rejerne i fadet.
Skær fetaosten i små tern og læg dem over blandingen. Drys med friske kviste timian.
Dæk fadet med stanniol og sæt det i en varm ovn på 180 grader i 10 minutter. Fjern stanniolen og giv det yderligere 5 minutter.
Tilbehør
Mens fadet er i ovnen, kan du riste ½-1 basisbolle pr. person og smøre den med timianpesto.
BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
M: marie@bedrelivskvalitet.dk