Squashboller

Squashboller

Smid grøntsagerne i bollerne, så får dem også, når du spiser brød!

Min go-to opskrift på turbo boller med squash, denne gang har jeg formet dem til 6 store boller, kan sagtens formes til 9 mindre, hvor bagetiden så justeres lidt ned til fx. 40 minutter.

Du skal bruge:

  • 400 gram revet squash
  • 100 gram glutenfri havregryn
  • 75 gram kokosfibermel
  • 75 gram quinoamel
  • ½ dl god olivenolie
  • 3 dl vand
  • 1 spsk FiberHUSK
  • 1 æg
  • 2 tsk himalayasalt
  • 50 gram chiafrø
  • 50 g græskarkerner
  • 1 tsk glutenfri bagepulver
  • 1 tsk natron
  • Sesamfrø til pynt

Bland det hele sammen i en skål, form til 6 boller og drys sesamfrø på.

Sæt dem i en opvarmet ovn på 180 grader varmluft og bag i ca. 50 minutter.

Squash

Er en god kilde til A og C vitamin, godt for øjnene og godt for immunforsvaret. Og så er der folat i, som er et B vitamin, der er godt for din hud.

Chiafrø

Indeholder omega 3 fedtsyrer, kostfibre, protein, kalk og antioxidanter

Havregryn

Indeholder også kostfibre til fordøjelsen og protein som er godt for vores mæthedsfølelse og en byggesten til vores muskler. Så er de bla. rige på magnesium, som er godt for stofskiftet, muskler og koncentration – og zink, som har en antiinflammatorisk effekt og er god til sårheling.

Græskarkerner

Har et højt indhold af kostfibre og mineraler som magnesium, kalium og jern.

Gulerodsboller

Prøv dem med også med gulerødder.

BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
Mmarie@bedrelivskvalitet.dk