Hel kylling i airfryer

Hel kylling i airfryer

Hel kylling i airfryer er noget af det hurtigste, nemmeste og lækreste aftensmad.

Kyllingen bliver saftig, skindet bliver sprødt og det tager ingen tid at gøre den klar til at passe sig selv.

Og så er en sund kylling en rigtig god kilde til animalske proteiner. Og et godt alternativ, hvis du gerne vil reducere dit indtag af kød fra firbenede dyr.

Sådan gør du:

  • Rengør kyllingen for blod og fjern evt. gumpen
  • Smør kyllingen med smør
  • Krydr med salt og peber og evt. lidt rosmarin, timian, paprika eller andet krydderi, der passer til din ret. Lige for tiden krydrer vi bare med salt og peber, det passer til alt.
  • Læg kyllingen i airfryeren og giv den i alt 60min. ved 180 grader, vend den efter de første 30 min.

Skær kyllingen i passende stykker og server med dit tilbehør.

Her spiser vi den med Fennikelsalat med lakridsæblebåde, og et par skiver Fiberrige proteinboller, der er vendt i olie og krydret med salt og ristet i airfryeren i 5 min. Men det kan selvfølgelig også være med en klassisk græsk salat eller en anden god salat.

Velbekomme!

BEDRE LIVSKVALITET
T: 61260439
Mmarie@bedrelivskvalitet.dk