Metoder og tilgang
Mit arbejde tager udgangspunkt i dig, din situation og det, du gerne vil skabe forandring i.
Jeg arbejder ikke ud fra én bestemt metode, som alle skal passe ind i. Gennem årene har jeg opbygget en bred faglighed, som gør det muligt at skifte perspektiv og trække på forskellige metoder og redskaber alt efter, hvad der giver mening for dig.
Nogle gange er samtalen det vigtigste. Andre gange kan et konkret redskab, en profil eller en anden tilgang åbne noget, vi ikke var kommet frem til på samme måde.
Fælles for mit arbejde er, at indsigt skal kunne bruges. Det handler om at skabe klarhed og omsætte den til noget, der fungerer i din hverdag.
Coaching
Coaching er en central del af mit arbejde og tager udgangspunkt i dig og det, du står med.
Jeg lytter, spørger og udfordrer, men nøjes ikke med at stille spørgsmål. Jeg bringer også min erfaring og faglighed i spil og tilpasser samtalen til dig og din situation.
Jeg er ICC/EMCC-certificeret coach og metakognitiv stresscoach.
Værdier i praksis
Værdier fortæller noget om, hvad der virkelig betyder noget for dig, og kan være et stærkt pejlemærke, når du står over for valg, tvivl eller forandring.
Jeg bruger arbejdet med værdier til at skabe refleksion, retning og et tydeligere grundlag for de valg og handlinger, der følger efter.
TT38
TT38 er en talent- og styrkeprofil, der giver et nuanceret billede af dine naturlige talenter, styrker og præferencer.
Jeg bruger blandt andet TT38 i forbindelse med karriereafklaring og personlig udvikling, når det giver mening at få et ekstra perspektiv på, hvad der falder naturligt for dig, hvad der giver dig energi, og hvordan du typisk arbejder og samarbejder.
TT38 kan også bookes som et selvstændigt forløb.
Hypnoterapi
Hypnoterapi kan være en anden måde at arbejde med vaner, uro og mønstre, du gerne vil ændre.
Jeg har arbejdet med hypnoterapi siden 2004 og bruger det, når det giver mening som supplement til andre samtaler og forløb. Hypnoterapi kan også bookes som en selvstændig session.
Sessionerne foregår fysisk i Frederikssund.
Sundheds- og kostvejledning
Krop, energi og trivsel hænger sammen med resten af livet.
Som uddannet kostvejleder kan jeg inddrage kost, vaner og hverdagsliv, når det er relevant i et forløb. Jeg arbejder jordnært og realistisk med fokus på ændringer, der skal kunne fungere i din hverdag.
Sundheds- og kostvejledning kan også bookes som et selvstændigt tilbud.
Jeg følte mig for første gang set
– både fagligt og menneskeligt.
TT38-profiltilbagemeldingen gav mig ikke bare indsigt, men også en oplevelse af at blive mødt og forstået på et dybere plan. Jeg fik et nyt og positivt blik på mine styrker og potentialer, som har styrket min selvtillid og motivation i mit arbejdsliv.
Det var en professionel og nærværende proces, som jeg varmt kan anbefale til alle, der ønsker personlig og faglig udvikling med substans.
Britta Appel
Fra første øjeblik mødte Marie mig med ro, varme og menneskelighed, hvilket skabte tryghed i en svær situation.
Forløbet har været fleksibelt og tilpasset mit tempo, dagsform og behov. Marie har lyttet opmærksomt, guidet samtalerne nænsomt og skabt et rum, hvor jeg kunne være helt ærlig om mine mentale udfordringer.
Camilla
Jeg lærte mig selv bedre at kende, og med at finde ud af hvilke jobs jeg trives bedst i. Marie har været enormt behagelig, hjælpsom og fleksibel.
jeg synes jeg fik en langt bedre forståelse af hvad jeg kan og hvad jeg trives i. Og blev bekræftet i at jeg er god nok, og at jeg nok også kan mere end jeg går og tror.
Julie
Marie var god til at hjælpe mig med at at opdage, hvad det var, der gjorde, at jeg ikke fik sat gang i de ting, jeg havde planer om.
Jeg var træt og ked af det og vidste ikke, hvad der var galt. Marie hjalp mig til at se, hvad jeg skulle ændre i mit liv
Malene
Marie skabte en tryg og rolig atmosfære,
hvor jeg kunne mærke, at det var tilpasset mig personligt. Jeg oplevede forløbet som nærværende, professionelt og virkelig godt tilrettelagt.
Line
Er du i tvivl om, hvor du skal starte?
Du behøver ikke vide, hvilken metode eller tilgang der passer til dig.
Kontakt mig til en uforpligtende samtale, så tager vi udgangspunkt i det, du står med, og finder ud af, hvad der giver mening derfra.