Ved du ikke helt,
hvad næste skridt skal være?
Du behøver ikke vide, hvad du vil, når du kommer.
Jeg hjælper dig med at finde ud af det… og finde en konkret vej videre.
Jeg arbejder med mennesker, der står et sted i livet eller arbejdslivet,
hvor noget skal afklares, ændres eller gentænkes.
Det kan være karriere og job, trivsel og arbejdsliv eller en større overgang i livet.
Jeg har mange års erfaring og en stærk faglighed inden for især karriere og arbejdsliv.
Jeg er nede på jorden, siger tingene, som de er,
og har blik for både dig og den virkelighed, du skal fungere i.
Tag det første skridt her
Vælg, hvor du vil starte
Karriererådgivning
Måske overvejer du et jobskifte, er blevet ledig eller er i tvivl om, hvad du egentlig skal nu. Måske ved du allerede, hvad du vil, men har brug for hjælp til CV, ansøgning, LinkedIn eller jobsamtalen.
Jeg hjælper dig med at skabe overblik, finde retning og omsætte det til konkrete næste skridt med solid erfaring inden for karriere, uddannelse og arbejdsmarked.
Livet efter arbejde
Når arbejdslivet slutter, begynder noget nyt. Men hvad skal det nye så være?
Livet efter arbejde er et forløb til dig, der gerne vil bruge overgangen til at blive klogere på, hvem du er, når arbejdet ikke længere fylder på samme måde.
Og når du overvejer eller er i tvivl om, hvad dit næste kapitel skal indeholde.
Coaching og Stress og Trivsel
Når tankerne kører, noget føles svært, eller du har mistet overblikket, kan det være hjælpsomt at få et sted, hvor du kan stoppe op og se på det udefra.
Her arbejder vi med det, der fylder, så du kan få større klarhed, mere ro og bedre mulighed for at handle på det, der er vigtigt for dig.
Bedre Overgangsalder
Overgangsalderen handler ikke kun om kroppen og hormonerne. For mange påvirker den også energi, selvfølelse, arbejdsliv og oplevelsen af, hvor man er på vej hen.
Her får du hjælp til at forstå, hvad der sker, og til at finde ud af, hvad du har brug for, for at trives bedre i den fase af livet.
Et signaturforløb til dig, der ønsker at se på hele dit liv – ikke kun én del af det.
Arbejdsliv, trivsel og sundhed hænger sammen. Derfor arbejder vi med det hele menneske og med de sammenhænge, der kan være svære at få øje på, når man står midt i dem.
Et længere forløb med tid til fordybelse, afklaring og konkrete forandringer.
Find alle mine tilbud her:
Har du brug for
at vende din situation med nogen?
Du behøver ikke have styr på det hele, før du tager kontakt.
Nogle gange er det netop det, man har brug for hjælp til.
Skriv til mig
Arbejder du med leder- eller teamudvikling i din virksomhed?
Se mere på
LederPartner.dk