Pension er mere end en dato


Det er en ny begyndelse.

Mange der nærmer sig pension, opdager at det er større, end de troede. Det handler om mere end økonomi og praktiske ting.
Det handler om, hvem du er, og hvad du vil bruge dit liv på nu.

Livet efter arbejdet er et struktureret forløb til dig, der vil give overgangen den tid og opmærksomhed, den fortjener.

Livet efter arbejdet

Hvad vi arbejder med

Måske kender du det
Du har måske arbejdet i 30, 40 år. Din titel, din kalender og dine kolleger har givet struktur og mening. Og så stopper det.

Nogle glæder sig. Nogle er usikre. De fleste er begge dele på én gang. Og det er helt naturligt, for det er en af livets store overgange.

Det arbejder vi med
Vi arbejder med det, der fylder for dig: Hvem er du, udover din titel? Hvad er vigtigst for dig fremad? Hvad vil du fylde hverdagen med? Og hvad vil du skrive i det næste kapitel?

Vi bruger dine værdier som pejlemærker og lander med en konkret plan for det, du vil frem mod.

Sådan foregår det
Vi starter med en uforpligtende telefonsamtale, hvor vi finder ud af, hvilket forløb der passer bedst til dig. Derefter mødes vi 75 minutter ad gangen, online eller fysisk i Frederikssund eller København. Du ejer processen og jeg holder rammen.

Det går du hjem med
Et klart billede af, hvem du er i næste fase, og hvad der betyder mest for dig. En hverdag designet med energi og mening. Og en konkret plan med skridt, du kan handle på.

Pension er en overgang. Med det rette fokus bliver den også en ny begyndelse.

Livet efter arbejdet 

Forløb og omfang

Sådan foregår et forløb

Tre forløb, tilpasset dig

Kompakt · 2 samtaler
Til dig der har styr på det meste og vil have kvalificeret sparring til at skærpe og handle.

Standard · 3 samtaler
Til dig der vil udforske både det indre og det praktiske og lande med en klar plan.

Dybt forløb · 5 samtaler
Til dig der vil bruge tid på identitet, relationer, økonomi, mening og den konkrete vej fremad.

Se priser og rammer her.

Vil du høre mere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende,
hvis du vil høre mere om forløb, metoder eller muligheder for at skabe
mere balance og energi i hverdagen.

Skriv til mig