Afslutninger og begyndelser

Afslutninger og begyndelser

Sund og Sommerklar er slut for denne gang og der er nyt på vej!

Så er der gået 6 moduler og onlineforløbet Sund og Sommerklar er afsluttet og der er igen plads til flere individuelle forløb, konceptudvikling, leg i køkkenet og på vandet og Marie-tid.

Fokus på individuelle forløb og nyt koncept på vej

Jeg holder nu sommerferie fra gruppeforløbene og koncentrerer min energi om de individuelle forløb og konceptudvikling.

Så sikrer jeg mig, at jeg selv har plusser på min egen livskvalitetskonto ved også have tid til at holde lidt fri og være mere i naturen og pleje de sociale relationer mere igen.

Herunder kan du læse lidt om, hvordan forløbet var skruet sammen.

Hvordan foregår et gruppeforløb som Sund og Sommerklar egentlig?

Analyse

Forløbet tager udgangspunkt i den indledende analyse baseret på deltagernes kost- og livsstil som er afdækket ved hjælp af forskellige spørgeskemaer. Svarene og analysen giver mig et billede af, hvilke områder, der hurtigst kan give en effekt at sætte ind overfor. Jo før, vi mærker en positiv forskel, jo nemmere er det at fastholde motivationen.

Motivation

Motivation, det er noget, jeg brænder for og som jeg prioriterer i mine forløb, både i gruppeforløb som her, men i særdeleshed også i de individuelle forløb.

Det må gerne være sjovt og energigivende at få det bedre. Der er ingen grund til at gøre det surt og hårdt. Der er masser af udfordringer på vejen, vi behøver ikke selv tiltrække dem unødigt.

Jo bedre vores motivation er, jo mindre viljestyrke skal vi bruge. Og når viljestyrken bliver frigivet fra fokus på kost, har vi den til andre områder i livet, hvor den kan hjælpe os. Det kan både være i relationer, i træning og på arbejdet.

Moduler og modeller

Hvert modul er sammensat på baggrund af analysen og indeholder videoer om aktuelle emner sammen med relevante lister og oversigter til at understøtte vejen til en sundere livsstil og en reguleret vægt.

Blandt andet har jeg udviklet en enkel og fleksibel model til at skabe overblik og understøtte sammensætning af måltider. En model, som jeg har nu har testet både i Sund og Sommerklar og i de individuelle forløb. Jeg har fået rigtig gode tilbagemeldinger på den og den indgår derfor fremover i alle mine kostforløb.

Individuel vejledning og tilbagemeldinger

Undervejs har deltagerne haft mulighed for at skrive til mig med spørgsmål og de har også haft mulighed for at få individuel vejledning over telefonen.

Vi har arbejdet med kost- og livsstilsændringer og tilbagemeldingerne har jeg kunnet bruge til yderligere at målrette forløbet. Det er altså en løbende proces og derfor er det ikke færdiggjort før i dag, hvor jeg har lagt det sidste materiale op i universet.

Som afslutning er der redskaber til at fortsætte udviklingen selv og til at holde fast i de gode vaner, så ændringerne bliver integreret og en naturlig del af mindsettet fremadrettet.

Check mine forløb ud

Nu har jeg så frigivet noget tid til de individuelle forløb, til konceptudvikling og til også at holde fri og lade op og nyde haven og lyset.

Du er meget velkommen til at checke mine kostforløb ud herunder, og du kan også tage et kig på mine trivsels- og stressforløb, som jeg fortsat vil have fokus på. Fordi jeg desværre oplever, at det stadig er super aktuelt i den verden og samfundsstruktur, vi har skabt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.