Metakognitiv Stresscoach

Jeg er i fuld gang med træningen i min uddannelse som Certificeret Metakognitiv Stresscoach. Det er en uddannelse, jeg allerede nu kan drage nytte af og jeg har store forventninger til. Den er et virkelig godt supplement og et naturligt næste skridt i mit arbejde for Bedre Livskvalitet.

Metakognitioner er vores tanker om tanker, følelser og andre kognitive processer. Hvor andre terapiretninger arbejder med og forholder sig til indholdet af tankerne, arbejdes der i den metakognitive tilgang alene med at omstrukturere selve processerne.

Dette gør arbejdet nænsomt samtidig med, at det er meget virkningsfuldt.

Behandlingsmodellen er videnskabsteoretisk og giver hjælp til at ændre strategier omkring uhensigtsmæssig opmærksomhed på bestemte tanker.
Derfor er den meget velegnet i arbejdet med selvværd og stress og de mulige følgevirkninger af stress som i nogle tilfælde kan være depression og angst.

Denne metode giver så god mening og jeg ser frem til at gøre en endnu større forskel for de henvendelser, hvor den er et naturligt valg for bedste effekt.

Klik her for spørgsmål og tidsbestilling.