SNART KLAR TIL FYSISKE MØDER IGEN!

I begyndelsen af juni afholder jeg igen samtaler med fysisk fremmøde, for så er det ny selvstændige lokale klar til samtaler efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger med håndsprit, rengøring og afstand.

Smugkig på de nye lokaler. Adressen er stadig Søvej 5, Frederikssund.

Indtil da fortsætter vi med at mødes telefonisk eller via skype.

Ønsker du at forbedre din livskvalitet i hverdagen, kan du læse mere her og ønsker du karrierevejledning og sparring til dit arbejds- eller studieliv, så læs mere her.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

GODT NYTÅR, JUBILÆUM og STATUS

Vi nærmer os 1. januar og det betyder, at Bedre Livskvalitet fejrer sit første år som virksomhed.

Det giver selvfølgelig anledning til en status, en refleksion, et kig på året, der gik og tanker om året, der kommer. Ganske som de fleste af os gør, når vi nærmer os nytåret og tager afsked med det forgangne år for at byde det nye velkommen.

Når jeg skal gøre status i dette regi, giver det god mening for mig at stille følgende spørgsmål:

  • Hvilken forskel har jeg gjort?
  • Hvad vil jeg gøre mere af?
  • Hvad vil jeg gøre mindre af?
  • Skal der tilføjes nyt? og
  • Er der noget, der skal skæres fra?

Spørgsmålene skærper min opmærksomhed på de samtaler, jeg har haft i løbet af året, deres indhold og kundens udbytte. Og de sætter fokus på indhold og mål.

Når jeg har arbejdet med spørgsmålene, giver det mig mulighed for at lægge en plan og arbejde bevidst med de ændringer, jeg ønsker for virksomheden.

De samme spørgsmål kan du stille dig selv, hvis du har behov for inspiration til at arbejde med din status på året der gik, og dine ønsker for året, der kommer.

De hjælper os til at skabe bevidshed, og det giver os handlekraft, så vi kan træffe vores valg med vilje og skabe det liv vi ønsker udfra de vilkår, vi har. Eller skabe en plan for at ændre vores vilkår, hvis vi ønsker det.

Det vigtigste for mig i min virksomhed er at gøre en positiv forskel og derfor er det mit første spørgsmål. Det kan sagtens erstattes, så spørgerækken istedet bliver følgende:

  • Hvad har været godt? (og hvorfor?)
  • Hvad vil jeg gøre mere af?
  • Hvad vil jeg gøre mindre af?
  • Skal der tilføjes nyt? og
  • Er der noget, der skal skæres fra?

Har du brug for hjælp til at arbejde med spørgsmålene for at nå i dybden, eller til at arbejde videre med en realistisk motiveret handlingsplan efter, du har arbejdet med spørgsmålene, så kontakt mig endelig.

Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig og dine et rigtig GODT NYTÅR med GLADE DAGE, ØGET BEVIDSTHED og MOD TIL AT GÅ DEN RETNING, DU ØNSKER.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

Forløb hos Bedre Livskvalitet

Jeg har netop afsluttet et forløb og samtidig med, at min rejseaktivitet er faldende de kommende måneder, giver det mig mulighed for igen at tilbyde nye forløb.

Kontakt mig for at aftale tid her.

Et forløb hos Bedre Livskvalitet er ikke længere end du har behov for.
Du kommer for din skyld, ikke for min.

Stressforløb tager typisk afsæt i 5-10 samtaler altefter din belastning, indsats og udgangspunkt. Her skal vi i første omgang have afklaret, hvad der trigger og hvordan. Dernæst arbejder vi med konkrete redskaber og værktøjer for at etablere bæredygtige strategier, du kan trække på, når du har behov.
Jeg trækker her især på min certificering som Metakognitiv Stresscoach.

Du kan læse mere om stresscoaching hos Bedre Livskvalitet her.

Ønsker du at arbejde med mål, der strækker sig over en længere periode, kan forløbet naturligt følge perioden. Det kan være en større ændring i din livsførelse, fx. vægttab eller skift i arbejdsliv eller privatliv. Her arbejder vi sammen aktivt med værdier, motivation og handlingsplan og jeg tager i første omgang udgangspunkt i værktøjerne fra min ICC Certificering som coach og inddrager også her den metakognitiv tilgang.

Altefter din udfordring og din tilgang, kan du godt nå en indsigt og refleksion, efter 2-3 gange, som kan hjælpe dig til selv at arbejde videre.
Du har altid mulighed for at checke ind igen, når du får behov for en genopfriskning eller justering.

Læs mere om coaching på ønsker, mål og drømme her og om trivsel i hverdagen her.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

Tidsbestilling

Jeg fik et tilbud, jeg kun kunne sige ja til.

Derfor rejser jeg for øjeblikket landet rundt og taler med virksomhedsledere, HR direktører, HR chefer og medarbejdere om kompetenceudvikling, uddannelse og kurser. Om motivation og barrierer og om vigtigheden af at sikre sig de rette kompetencer, både for virksomhedens og medarbejdernes skyld.

Når du skal bestille tid, skal du derfor enten sende mig en mail eller sms eller kontakte mig på telefon, for jeg fortsætter stadig igangværende forløb og tager nye ind, i takt med, at forløb afsluttes.

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig, så send mig et par linjer om din udfordring, så vi kan afklare, om et forløb hos Bedre Livskvalitet, er noget for dig.

Læs mere om Bedre Livskvalitet i hverdagen, i kroppen, på arbejdet og om stresscoaching.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

Stress og relationer

Har du været syg med stress, kan du opleve at se med nye øjne på dine relationer, både i sygdomsperioden, men også i den efterfølgende tid.

Mennesker du før har fået energi af at være sammen med, kan du istedet opleve dræner dig for energi og aktiverer stressreaktionen i kroppen, selvom du føler dig rask og i balance igen i din hverdag.

Nogle gange er det nemt at ryste oplevelsen af sig, andre gange fylder den efterfølgende i bevidstheden.

Egne noter

Har du haft en af de oplevelser, hvor den efterfølgende fylder, kan du vælge at kigge på den med systematik og struktur, så du undgår at blive fanget i dine følelser og en eventuel tvivl om, hvorvidt det er dig, der “er noget galt med”.

  • Kig på dine forventninger
    – hvordan havde du afstemt dem inden mødet?
  • Adskil person og handling
    – hvordan ville du reagere, hvis en anden person havde samme adfærd?
  • Vær konkret, når du analyserer de specifikke handlinger og reaktioner
    – hvornår i samtalen aktiveres stressen?
    – og hvad sker der så?
    – hvad får det til at stoppe efterfølgende?
  • Hvordan opleves mødet ellers?
  • Hvordan afsluttes mødet?

Når du har noteret dine svar, så tag læringen til dig og vid, at du i situationen altid agerer mest hensigtsmæssigt i øjeblikket og med den viden og styrke, du har lige dér. Og klap dig selv på skulderen inden du arbejder videre med næste øvelse.

  • Hvordan kan du næste gang afstemme dine forventninger?
  • Hvad skal du være opmærksom på?
  • Hvordan kan du skabe retning for samtalen, så den istedet bliver givende?
  • Hvad vil være en god afslutning for mødet?

Nu har du reflekteret, arbejdet konstruktivt og fremadrettet og så kan du lægge bekymringerne væk.
Hver gang, du efterfølgende møder en tanke, der handler om mødet, kan du med god samvittighed henvise den til dine noter og bruge din energi på det, der gør dig godt istedet. Det giver Bedre Livskvalitet!

Bedre Livskvalitet arbejder med stressforløb med et metakognitivt afsæt og en konstruktiv tilgang.

Kik her for at læse mere. Og klik for booking og coachwalks.

For Bedre og Bedre Livskvalitet
Marie  Falkenberg

Du kan følge mig på Facebook her.

Bedre Livskvalitet flytter

Selvom der i denne tid er stort fokus på vores kommende flytning, er der stadig gang i samtalerne og igangssatte forløb fortsætter som planlagt.

Ca. 1. juni flytter vi til Søvej 5 i Frederikssund.

Det giver os bedre parkeringsmuligheder og kun 100 m til fjorden og til sti langs vandet, hvilket giver et godt afsæt for vores Coachwalks. Samtidig får vi bedre parkeringsforhold og på sigt et helt særligt lokale til samtalerne.

Jeg er klar til at tage imod nye kunder i løbet af juni måned, hvor vi forventer at være nok på plads til at kunne føre professionelle samtaler uden for mange flyttekasser i rummet.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om jeg dækker det område, du har behov for at arbejde med.

Klik i menuen herover for at læse mere om de enkelte områder.
Eller klik her for at læse om, hvordan jeg arbejder med stress og følgeproblematikkerne angst og depression. Eller her for coaching på ønsker, mål og drømme.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

Hjælp til eksamensforberedelse

Snart står eksamen for døren for mange studerende i landet.
Er du en af dem og har du brug for vejledning til at gribe processen an?
Eller har du brug for hjælp til at gå til den mundtlige eksamen?
Hos Bedre Livskvalitet får du 10% rabat, når du viser dit studiekort.

Jeg har, som tidligere studievejleder, erfaring med undervisning i studieteknik og hjælp til at gå til eksamen og vi arbejder med den tilgang, der passer til din personlige stil og dit indivduelle behov.

Du kan få hjælp til at:

  • Fastholde din motivation
  • Skabe overblik og struktur
  • Lægge en plan
  • Tips til selve læsningen
    • Studieteknik, notatteknik & eksamenslæsning
  • Mentaltræning og forberedelse til selve eksamen

Læs mere om hjælp til eksamen her.

Kontakt mig for at bestille tid eller høre nærmere. 
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Marie  Falkenberg🐞

Du kan følge mig på Facebook her

Fokus på fokus

I den metakognitive terapi har vi et stort fokus på fokus!

Nogle siger, vi tænker 60.000-70.000 tanker om dagen.
Mange af vores tanker forsvinder lige så hurtigt ud af fokus, som de dukker op og nogle vender tilbage. Andre skriver vi ned, så vi sikrer os, at vi husker dem.

Når vi er for stressede, kan vi reagere med at tænke i cirkler. De samme tanker kommer igen og igen. Vi analyserer måske en hændelse, leder efter en en løsning på problemet eller forsøger at forberede os på en situation.

Når vi overtænker – altså, når vi tænker i en grad, hvor det ikke længere er hjælpsomt – så har vi et overdrevent indre fokus, fx. på vores egne tanker og følelser eller på vores fornemmelser i kroppen.

Ved at træne vores ydre fokus, kan vi blive bedre til at undgå grublerier og bekymringer, sænke vores stressniveau og øge vores trivsel.

Vi kan træne vores ydre fokus dagligt ved at rette vores opmærksomhed udad. Næste gang, du går en tur, så ret din opmærksomhed på lydene omkring dig.
Alle lyde.
Bilmotorer, cykeldæk mod vejen, fodtrin, fuglefløjt, stemmer, en dør som lukker, musik, detaljer i musikken osv.
Hvis der dukker tanker op, så observer dem blot og ret igen dit fokus på lydene. Du skal ikke hilse tanken velkommen eller skubbe den væk.
Forhold dig istedet helt neutralt til tanken, uanset, hvilke følelser, du har forbundet til den. Og fokuser på lydene.

Denne træningsøvelse er en lile del af redskaberne fra værktøjskassen i den Metakognitive Terapi. Den er effektfuld når du øver den selv og endnu mere, når vi sammen arbejder med at omstrukturere og træne din metakognitive bevidsthed. Du kan bestille tid her og følge mig på facebook her.

God lydlørdag!

Metakognitivt Nørderi
Metakognitivt Nørderi

Metakognitiv Stresscoach

Jeg er i fuld gang med træningen i min uddannelse som Certificeret Metakognitiv Stresscoach. Det er en uddannelse, jeg allerede nu kan drage nytte af og jeg har store forventninger til. Den er et virkelig godt supplement og et naturligt næste skridt i mit arbejde for Bedre Livskvalitet.

Metakognitioner er vores tanker om tanker, følelser og andre kognitive processer. Hvor andre terapiretninger arbejder med og forholder sig til indholdet af tankerne, arbejdes der i den metakognitive tilgang alene med at omstrukturere selve processerne.

Dette gør arbejdet nænsomt samtidig med, at det er meget virkningsfuldt.

Behandlingsmodellen er videnskabsteoretisk og giver hjælp til at ændre strategier omkring uhensigtsmæssig opmærksomhed på bestemte tanker.
Derfor er den meget velegnet i arbejdet med selvværd og stress og de mulige følgevirkninger af stress som i nogle tilfælde kan være depression og angst.

Denne metode giver så god mening og jeg ser frem til at gøre en endnu større forskel for de henvendelser, hvor den er et naturligt valg for bedste effekt.

Klik her for spørgsmål og tidsbestilling.